Boldkast

Mange hunde har stor glæde af at jagte en bold, og mange ejere har utvivlsomt glæde af at kaste en bold og se deres hund have det sjovt.

Hvad mange ejere imidlertid ikke er klar over er, at denne aktivitet måske ikke er så god, som den ser ud til, og hos hunde med underliggende tilstande såsom gigt, vil denne aktivitet sandsynligvis forårsage skade.

For at forstå, hvorfor man anbefaler, at hunde med gigt og andre muskuloskeletale lidelser ikke jager bolde, er det nødvendigt at forstå lidt om både hundens bevægeapparat samt adfærdsaspekterne af denne aktivitet.

Hvordan hunde bevæger sig

Hunde, ligesom andre firbenede, har tendens til at bevæge sig fremad i lige linjer. Deres for- og bagben er udviklet til at opfylde specifikke funktioner. Bagbenene fungerer som 'motoren', og driver dem fremad, og forbenene fungerer primært som bremse- og stødabsorberende. Hunde har udviklet lette, lange lemmer drevet af stærke muskler omkring hofter, rygsøjle og skulder. Kraften overføres fra bagbenene langs rygsøjlen for at drive hunden fremad. De bærer omkring 60% af deres vægt på deres forben og 40% på deres bagben.

For at hundene har kunne bevæge sig effektivt ved at tage lange skridt, har de ofret stabilitet i deres skulderledet, så hundens forben har ikke et knoglefæste til skelettet. Mennesker har også meget overfladiske skulderled, men de har et knoglefæste ved hjælp af deres kraveben.

Det betyder, at hundens forben kun er knyttet til hunden af en gruppe muskler, og samtidig understøtter de det meste af hundens vægt!

Under bevægelse har hunden både indre og ydre kræfter, der påvirker dem i form af hundens vægt, samt kræfter udøvet af muskler og ledbånd.

Som ejere og opdrættere af hunde har vi påvirket vores hundes form til at ændre deres funktion. Vores hunde har ikke længere behov for at jage bytte eller løbe fra angribere. Derimod har mennesker avlet dem til vores egne formål. Det er ikke svært at se, at denne art har en enorm mangfoldighed af former, lige fra slæde-racerne, der har muskler, der er designet til at arbejde med en konstant hastighed over lange afstande, til greyhounds, der har muskler, der arbejder effektivt i korte skarpe hastighedsudbrud. Nogle hunde har overvinklede bagben, der giver dem mulighed for at tage lange skridt, men har efterfølgende mindre stabilitet på grund af den styrke, der kræves for at stabilisere deres bøjede lemmer.

Hvordan det kan være skadeligt at jagte en bold?

Vores hunde har ændret sig både i form og funktion i forhold til deres ulve-forfædre, så når vi beder en hund om at løbe gentagne gange fra praktisk talt stille-stående til galop, bremse kraftigt, ofte skride på den underliggende overflade, kaste nakken tilbage, for derefter at bringe hele deres vægt fremad, mens de strækker ud efter bolden, ofte mens de vrider sig på samme tid, kan vi se, at kræfterne på en hunds skelet og muskler er enorme. Stigende hastigheder kan så meget som fordoble de genererede kræfter.

Det menes, at den farligste komponent af boldjagt opstår under opbremsning og derfor ofte er årsag til skulderskader.

Vi ved også, at gentagne mikrotraumer i muskler og brusk er årsagen til langvarige skader og forkert vækst, og at jo ældre en hund bliver, jo større er sandsynligheden for, at den bærer på små skader. Dette vil få en hund til at forsøge at kompensere og dermed yderligere ændre belastningen af dens lemmer.

Sammenfattende kombinerer jagt efter en bold skarp acceleration, høje hastigheder, hurtig og ukontrolleret deceleration, der inkluderer rotationskræfter på fundamentalt ustabile led. Derudover gentages denne aktivitet normalt igen og igen.

Så er det aldrig sikkert at kaste en bold?
Min egen mening er, at der er mange andre aktiviteter, som din hund kan nyde uden at kaste bolde, men hvis du vil kaste en bold, vil jeg foreslå følgende:

  • - Kast aldrig en bold med en hund, der er skadet eller har gigt
  • - Kast først en bold, når hunden er varmet op
  • - Kast aldrig bolde indendørs, især aldrig på glatte gulve!
  • - Kast ikke bolde på våde overflader eller ustabile overflader såsom grus
  • - Kast lige frem og lavt
  • - Kast ikke ned ad bakke
  • - Kast ikke gentagne gange
  • - Kast ikke bold med mere end én hund på samme tid

Adfærden bag

Boldkast er en aktivitet, som mange hunde og ejere ofte nyder at lege sammen. I de senere år er der blevet rejst bekymringer om den mentale og fysiske påvirkning, dette kan have på hunde.

Mange hunde bliver meget begejstrede under boldkast. Denne øgede ophidselse kan involvere øget puls og adrenalinniveauer, hvilket forårsager en stigning i kortisolniveauer, og kan føre til 'uønsket' adfærd som følge af nedsat impulskontrol og frustrationstolerance.

Adrenalin er designet til at blive frigivet i korte udbrud, som for eksempel en enkelt gang under en jagt, men ved at kaste bolden gentagne gange betyder det, at den frigives i meget længere perioder.

Kortisolniveauer tager flere dage om at vende tilbage til det normale, og undersøgelser har fundet ud af, at langvarig eksponering af for høje kortisolniveauer kan være skadeligt for helbredet på lang sigt.

Adrenalin og kortisol spiller begge en rolle i udtryk og regulering af adfærd. At leve med øgede niveauer over en længere periode kan være ansvarlig for en række problematiske og uønsket adfærd, herunder din hunds manglende evne til at ’slukke’ igen, håndtere udfordrende situationer og endda vise mere aggressiv adfærd.

Hvordan raceforskelle ændrer, hvordan hunde reagerer på boldkast

For at bringe emnet tilbage til boldkast, beder jeg dig om at overveje det faktum, at visse hunderacer blev opdrættet til at tjene et bestemt formål og efterfølgende fysiologisk har tilpasset sig til at gøre det, mens andre blev opdrættet for æstetik og konformationelle ekstremer.

Greyhounden er for eksempel en sprinter, muskuløs, med let men lang knoglestruktur, højere koncentration af røde blodlegemer og mindre kropsfedt pr. kilogram masse end nogen anden race. Dette giver mulighed for effektiv levering af ilt til organer og muskler, samtidig med at belastning og påvirkning i leddene minimeres, og det betyder også, at de har specialiserede muskuloskeletale systemer.

Omvendt har Border Collien et større ‘range of motion’ i alle led, end sunde labradorer, samtidig med at den er lettere på fødderne med reduceret bevægelsesfase. Dette giver dem mulighed for at dække af og vende tilbage fra deres hyrdestilling lyn hurtigt! På den anden side har for eksempel gravhunde et betydeligt misforhold mellem lemmer- og ryglængde, hvilket resulterer i nedsat kernestabilitet.

Hunde kan generelt opdeles i kategorier, nemlig sport, hyrde og beskyttelse. Det betyder, at man ser betydelige forskelle i kraft, styrke og atletik blandt forskellige racer. Bortset fra det, er der empirisk bevis for, at gentagne højhastighedsaktiviteter forårsager unødvendig risiko for skader hos pattedyr af alle arter.

Forvridning af ryggen af at springe op i luften for at fange en bold er blevet forbundet med adskillige tilfælde af akut diskusprolaps. Vi ved, at unormal belastning gennem et normalt led resulterer i udviklingen af et unormalt led, men vi nægter ofte at acceptere, at det er skadeligt at bede vores hunde om at springe rundt for at fange en bold.

Kort sagt er der mange bedre egnede aktiviteter, som man kan udføre med sine hunde, som ikke udgør en væsentlig risiko for skader og kan bidrage til udviklingen af kronisk sygdom.

Vi elsker hunde

Dogs In Motion er et ægte hundemekka. 

Vi har en herlig hundebutik på gården, med kun det bedste til vores elskede snuder. 

Vi tilbyder også hundetræning på hold og enkelttræning, adfærdskonsultation, massage, fysioterapi og fodervejledning.

Dogs In Motion

Om os & vores historie
Mød vores hunde

Vores eget mærke: Albert & Co.

Kontakt os

Butikken har åbent:
Torsdag: 15:00 - 17:30
Søndag: 10:00 - 12:00*
*Lukket hver 4. søndag

Højbjergvej 39,
5620 Glamsbjerg

info@dogsinmotion.dk
Tlf: 52-772-773

Dogs In Motion                Højbjergvej 39                5620 Glamsbjerg                cvr. nr. 37688630                52-772-773                info@dogsinmotion.dk